...

Vagtordning

Boligselskabet Sct. Jørgen har indgået aftale med Midtjysk Brand og Redning om en telefonvagtordning uden for normal arbejdstid.

Formålet med telefonvagten er at give den enkelte beboer mulighed for at rekvirere hjælp til pludselig opståede situationer, hvor der skal handles øjeblikkeligt, f.eks. ved:

- Svigtende forsyning af el (husk at tjekke sikringer), vand eller varme
- Større vand- eller stormskade
- Følgeskade efter brand
- Stoppede faldstammer eller kloak
- Hærværk i form af smadrede ruder eller lignende

I disse og lignende situationer kan du ringe til vagttelefonen: 89 70 35 99

Når du ringer til vagttelefonen, bliver du bedt om at opgive dit navn, din adresse og dit afdelingsnummer.

Derefter bliver du bedt om at redegøre for problemet. Vagten på vagttelefonen skal følge instrukserne for den pågældende afdeling og, hvis nødvendigt, rekvirere vagthavende inspektør.

Boligselskabet Sct. Jørgen vil blive orienteret om alle opkald og omfanget af udkald, så det er muligt at kontrollere fakturaerne for udført arbejde.

Du skal være opmærksom på, at du selv skal betale for tilkald af håndværkere, såfremt du selv har forårsaget "skaden", f.eks. på grund af forkert brug af elinstallationer eller for at få en låsesmed til at åbne din dør.