...

Der er fejl i mit fordelingsregnskab

Har du indsigelser til dit fordelingsregnskab, kan du finde alt hvad du skal bruge her.

Læs information inden du klager.

Du kan vælge at udfylde blanketten online, gemme den og sende den til indsigelse@energiviborg.dk.  Du kan også printe en blanket og sende den ind til os. 

Indsigelsesblanket (pdf) sidst men ikke mindst kan du vælge at udfylde blanketten elektronisk her

 

Vær opmærksom på, at indsigelsen jf. lov om leje af almene boliger §56, stk. 3 skal indeholde en forklaring på, hvorfor at fordelingsregnskabet ikke kan godkendes. Det er ikke tilstrækkeligt, at skrive: "efterbetalingen er for høj, der må foreligge en fejl".

 

Inden du klager

Jvf. lov om leje af almene boliger § 56 stk. 3. kan en lejer skriftligt gøre indsigelse mod forbrugsregnskabet senest 6 uger efter modtagelsen af regnskabet.

Blanketten skal være udfyldt med en beskrivelse af årsagen til, at du ikke kan godkende regnskabet. Det kan f.eks. være, du er uenig i:

• målerregistreringerne - aflæs din/e måler/e nu og send med indsigelsen
• værelses/haneandele
• fordelingstallet

Hvad er et fordelingsregnskab?

Et fordelingsregnskab er et regnskab, der fordeler en given udgift mellem lejere i ejendommen. Det kan være vand, varme, el eller renovation.

Regnskabet laves ud fra årsopgørelsen, som Boligkontoret Danmark modtager fra forsyningsleverandøren. Det kan f.eks. være fjernvarme, naturgas, olie, vand eller el.

Udgiften deles via individuel måling hos alle lejere. Såfremt der ikke er målere i ejendommen, deles udgiften enten efter m² eller ligeligt.

Der kommer årligt afregning fra forsyningsleverandøren én gang om året. Derfor udarbejdes der kun forbrugsregnskab én gang.