...

Nøgleudlevering

Når du skal flytte ind i en bolig hos os får du udleveret nøglerne til boligen på den angivne indflytningsdato.

Det er varmemesteren i din afdeling, der udleverer nøglerne til dig. Du vil selv skulle kontakte varmemesteren for at aftale en nøgleudlevering.

Der vil i forbindelse med nøgleudleveringen blive aftalt et indflyttersyn, hvor du efterfølgende sammen med varmemesteren gennemgår lejemålet.

I vores boliger, er der efter udleveringen af nøglerne, ingen andre end lejeren, der har nøgle til boligen. Derfor skal man rette henvendelse til en låsesmed, hvis man låser sig ude af boligen. Dette er selvfølgelig for egen regning.

I mange tilfælde, vil det derfor være en god idé, at få opbevaret en nøgle hos f.eks. en nabo eller noget familie.

Du skal passe godt på dine nøgler. Ved fraflytning skal alle nøgler afleveres tilbage og er der bortkommet nøgler, vil du blive opkrævet for en omlægning (ca. 2500,-).

Har du brug for en eller flere ekstranøgler, kan du bestille dem, ved at kontakte den pågældende inspektør for afdelingen.